Menu

Præsentation af skitseforslag til de kommende idrætsfaciliteter d. 20/1 2018

image
27. december 2018 kl. 13:28
Kære foreninger og interessenter
Samarbejdet mellem MOVE arkitektur og Vejle Kommune omkring de nye idrætsfaciliteter i 7080 er ved at nå sin afslutning. Vi har i den lokale projektgruppe (ca. 20 borgere, interessenter, forenings- og IKCrepræsentanter) deltaget målrettet i dette samarbejde for at opnå det bedste resultat. Dette samarbejde har udmundet i et ideoplæg og skitsetegninger for området. Planen er at vi nu målrettet kan arbejde videre mod at få politisk opbakning til projektet, få det på budgettet og dermed komme nærmere første spadestik.
Vi ønsker i den lokale projektgruppe at vise borgere, foreninger og politikkerne hvad vi er nået frem til. Det er vigtigt at vi overfor byrådet viser at vi står sammen lokalt og at vi sammen arbejder mod opførelsen af de hårdt tiltrængte nye idrætsfaciliteter.
Derfor har vi planlagt en event i Gauerslund Hallen søndag d. 20/1 2019 kl 14-16 for alle interesserede samt byrådet. Her vil vi fremlægge projektet og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til den lokale projektgruppe samt politikkere.
Det er MEGET vigtigt at vi denne dag viser stort lokalt engagement og fremmøde og vi håber derfor at I som foreninger og interessenter vil møde talstærkt op og ligeledes opfordre Jeres medlemmer til at møde talstærkt op.
Der vil komme nærmere info ud senere både på mail, sociale medier og via plakater, men sæt allerede nu kryds i kalenderen
Søndag d. 20/1 2019 kl 14-16
Henvendelse for yderligere info eller spørgsmål kan ske ved at besvare denne email.
Med Venlig Hilsen
Mette Platz, bestyrelsesmedlem IKC 7080 på v.
Luk