Menu

Sponsorchef

Sponsorchef:

 

Gauerslund IF har taget et ansvar i deres forhold til lokale og eksterne sponsorer.

 

  • Vi vil sælge sponsorpakker der giver værdi.
  • Vi vil snøre sponsorstøvlerne som et par.
  • Vi vil udbrede kendskabet til vores klub.

 

Klubben gennem de senneste to sæsoner udarbejdet en ny produkt sammensætning til vore nuværende og kommende sponsorer. Derfor søger vi nu den rette profil til at sikre den fremtidige forankring i vores forening.

 

Profil:

Udadvendt, kontaktskabende og troværdig m/k, der har eller ønsker at udvikle et bredt kendskab til områdets forskelligartede virksomheder.

Innovativ omkring udviklingen af tilbud til sponsorer og medlemmer.

Evner at etablere og drive et team af årgangsbaserede sponsor jægere.

Selvstændig og struktureret, fordi funktionen er forbundet med store frihedsgrader.

 

Opgaver:

 

Videreudvikle sponsorkonceptet i en fremsynet forening, hvor alle frivillige søger de bedst mulige rammer for vores medlemmers muligheder, for at udøve deres sport i et lærerigt og udviklende miljø, hvor sportslige ambitioner og sociale aktiviteter går hånd i hånd.

Etablere og drive et netværk af årgangs ambassadører, frem mod en øget tilgang af sponsorer fra lokale og regionale virksomheder.

Fastholde og videreudvikle vores vigtige sponsorer, uanset deres engagement.

 

Løn:

 

Der tilbydes ikke nogen form for reel aflønning, i form af hverken jyske dollars eller kontant honorering i vores klub.

Den rette tilbydes derimod adgang til et værdiskabende fællesskab, hvor smil og grin er drivkraften der skal skabe lysten til et virke i en forening, der i dag drives af ca. 85 frivillige i mange forskellige roller.