Menu

Steen Møller tildelt DBU’s sølvnål

image I sidste spillerunde d. 30. Oktober blev Steen Møller hædret med DBU’s sølvnål
Torben Sørensen
30. oktober 2021 kl. 21:49
Siden 1996 har Steen Møller været frivillig leder i Gauerslund IF

Mange års utrættelig indsats som frivillig leder; startende som ungdomstræner og videre i mangfoldige positioner fes bestyrelse til i dag holdleder for Serie 2 herrer lyder Steen Møllers cv på.

Og for den kæmpe indsats blev han lørdag d. 30. oktober 2021 hædret af DBU ved Lars Olesen med DBU’s sølvnål.
Med et talrigt publikums opbakning og klapsalver kunne Steen modtage hæderen forud for Serie 2 neglebidende sidsterunde kamp.
“Man kan sige, at en af hverdagens helte, som er så vigtig de enkelte klubber, i dag skal hædres,” sagde Lars Olesen, 
“Derfor er det med stor glæde for mig i dag at have rollen, at overrække dig DBU’s sølvnål,” sagde Lars Olesen, som hæftede ord som altid hjælpsom, styr på tingene - og kan tilføjes - ihærdig og klubmand.
Kriterierne for DBU’s sølvnål er minimum 25 års virke som frivillig leder.
Fra Gauerslund IF’s side skal lyde et kæmpe tillykke til Steen. Tak for din indsats, som højt værdsat. Du er en ener!
PS: Serie 2 fejrede Steen med en sejr, som sikrede endnu en sæson i rækken.
Luk