Nye trænere og praktiske oplysninger
Nye trænere og hjælpe trænere
For at blive oprettet selv som ny træner eller man som træner selv gerne vil have oprettet en ny forældre træner, så kan man selv søge om dette gennem Mit DBU.
Man skal som en start selv være oprettet med ens egen profil som kontaktperson, se evt. guide hertil:
https://klubservice.dbu.dk/kampklar/vejledning/til-traenere-og-holdledere/kampklar-spillere/send-opret-som-kontaktperson-email/
Derefter kan man selv eller på vegne af andre søge om klubhverv gennem Mit DBU:
- Log ind på Mit DBU med dit DBU login
- Gå ind under "Mine oplysninger", "Klub- og holdhverv"
- Vælg nu hvilken klub du ønsker anmode om et klubhverv hos
- Vælg nu hvilket klubhverv du ønsker at anmode om og indtast evt. en bemærkning for at understøtte din anmodning
- Klik nu på "Anmod" og afvent at klubben godkender eller afviser din anmodning, hvorefter du automatisk vil få besked.
Hvis en træner/årgangsansvarlig stopper på årgangen, så skal det meldes til: kontakt@gauerslundiffodbold.dk
Spillere
Du kan som træner altid få tilsendt en liste over registrerede spiller på dit hold ved at skrive til kampfordeler@gauerslundiffodbold.dk.
Det er ligeledes vigtigt at nye medlemmer selv indmelder sig via hjemmesiden, og spillere som ønsker at stoppe er ikke udmeldt før de har skrevet til kontakt@gauerslundiffodbold.dk. Se under Udmeldelse.
Deltagelse i turneringer
Klubben sørger og betaler for at alle spillere kan deltage i turneringer i såvel forår som efterårs sæsonen.
Normal praksis er at en årgang stiller med et passende antal hold til disse turneringer så alle er sikret en god mængde spilletid, og således at årgangen har spillere nok til at dække de tilmeldte turneringer ved at én spiller deltager på ét hold. Man bør rotere og i enkelte situationer hjælpe hinanden, men ikke tilmelde 3 hold hvis der kun er spillere til 2 hold på årgangen, eller hvis deltagelse er afhængig af låne spillere fra andre årgange.
Denne vurdering foretages samlet af trænerteamet på den enkelte årgang ud fra kendskabs til årgangens indstilling og prioritering af træning og kampe.
Normalt er det mulighed for at deltage i DBU's træningsturnering, samt selve DBU turneringen. Disse afvikles i forlængelse af hinanden, og tilmelding igen i samarbejde med trænerteamet.
Ønsker en årgang derudover at deltage i flere turneringer er det mod egen betaling af såvel tilmeldings, samt dommergebyr og lign. Dette gælder også Safari Cup eller lignende, som er et stævneformat fra DBU.
Hvis en årgang af specifikke årsager ikke ønsker at deltage i DBU turneringer, men i andre f.eks. DGI aftales dette med klubben. Skriv til kontakt@gauerslundiffodbold.dk.
Boldrum og skuret
Husk at rydde op efter dig, og lægge tingene på plads efter brug.
Banefordeling
Du kan her finde en baneoversigt.
Alle spørgsmål vedr banefordeling og træningstider rettes til: kontakt@gauerslundiffodbold.dk
Indvandrere/flygtninge
Vi er heldigvis i stand til at hjælpe flere af disse med at gå til fodbold og være en del af et fællesskab. Hvis du som træner har brug for hjælp, vejledning eller andre spørgsmål vedr. dette så kan du henvende dig til:
Didde Bache Plet
Projektmedarbejder Aktiv fritid
Idræt & Fritid| Kultur & Fritid
Vedelsgade 25, 2.|7100 Vejle
Tlf.: 2370 3572|E-mail: dibpl@vejle.dk|www.aktivfritid.vejle.dk
Prøvetræning
Det er muligt for børn at afprøve om fodbold er noget for dem. Typisk 2-3 gange.
Tak!
Og så endelig mange tak for den indsats du yder til glæde for drengene og pigerne i klubben!