Menu

Årets GIF’er 2023: Anders Thorbøl

image
28. februar 2024 kl. 20:04
Anders Thorbøl er årets GIF'er

At samle, skabe en rød tråd og i det hele taget arbejde for at Gauerslund IF Fodbold er verdens bedste fodboldklub, det er kendetegnene for Årets GIF’er 2023.

For som formand for Gauerslund IF Fodbold har Anders Thorbøl nemlig fået samlet fodbold til én fælles forening, efter sammenlægningen med Old Boys. Netop det at være verdens bedste fodboldklub er dermed styrket endnu mere, da alle spillere fra U6 til veteraner, piger som drenge, kvinder som mænd spiller i samme klub; Gauerslund IF Fodbold.

Anders Thorbøls engagement i Gauerslund IF Fodbold er velkendt. Ikke blot for hans dedikerede indsats som formand, men som ungdomstræner, seniorspiller, vikarierende kampfordeler, seniortræner – og old boys-spiller. Ja, der findes vel ikke en funktion, som Anders ikke har udfyldt.

 Stort tillykke med titlen som Årets GIF’er og tak for din store indsats.

Luk