Årets GIF'er 2025 Kurt B. Hansen
Årets GIF’er er en pris, som Gauerslund IF Fodbold har indstiftet for at anerkende og hædre en af klubbens medlemmer, som virkelig er med til at kitte det hele sammen. Et medlem, som gør en forskel.
Sådan en person vil vi rigtig gerne hædre med Årets GIF’er 2025.
Om Årets GIF’er 2025 kan man sige, at vedkommende er utrolig arbejdsom, utrolig god til at få ting til at ske, er super engageret i at skabe rammerne for Verdens Bedste Fodboldklub, Gauerslund IF Fodbold.
Vedkommendes tid i klubben strækker sig langt tilbage, men det er stadig en aktiv spiller, bestyrelsesmedlem, medlem af Kunstgræs-bestyrelsen med mere. Han er driftssikker, initiativrig og en gennemført god kammerat.
"Årets GIF’er 2025 er Kurt B. Hansen, som vi fra klubbens side helt kort og meget rammende vil sige: Kæmpe tak til," sagde Gauerslund IF Fodbolds formand Anders Thorbøl i sin motivationstale ved prisoverrækkelse.
Kurt har været med til at skabe kunstgræsbanen, og han arbejder fortsat for, at vi kan spille fodbold i al slags vejr, også vintervejr. Og Kurt er om nogen med til at skabe klubbens DNA. Aldrig for at sætte sig selv i front, men for klubbens og medlemmernes bedste.
Kurt gik ind i bestyrelsen for efterhånden mange år siden og var med, da Corona lukkede ned for kampe og aktiviteter. Men heller ikke Corona kunne bremse Kurts engagement, og han arbejdede dengang for, at vi kunne få åbnet for træning – skridt for skridt. Først i grupper med max 10, så i lidt større grupper og senere igen med mulighed for at spille kampe, hvis man altså holdt afstand før, under og efter – og tilskuerne i øvrigt sad ned på medbragte stole i afmærkede båse, som han var mand for at sikre skilte til.
I dag er det heldigvis helt andre ting, der kan forbedres og gøres mere optimale. Det gør du Kurt, og du får tingene gennemført.
"Og får vi til en hjemmekamp arrangeret grill med mere, ja, så er det helt sikkert, at du stiller op hjælper til også bag disken. Dit input og engagement er også værdsat af Curling-holdet, som du gerne hjælper på vej. Og skulle man udenfor komme til at glemme tiden, ja, så hænger der nu uden på Hal 1 et ur, også det har du haft en finger med i spillet omkring. Men jeg tror faktisk ikke, at du bruger det ur til at minde dig selv om, hvor mange timers frivilligt arbejde, du lægger i Gauerslund IF Fodbold, sagde formanden".
"Tusinde tak for din kæmpe indsats, Kurt. Du er Årets GIF’er 2025," sagde Anders Thorbøl.