Menu

Gauerslund IF Fodbold er nu DBU Børneklub

image
20. april 2025 kl. 01:53
Vi er stolte over at kunne kalde os DBU Børneklub – og det er ikke bare for syns skyld.

Gauerslund IF Fodbold kan nu kalde sig DBU Børneklub!

Med vores nye titel som DBU Børneklub viser vi, at vi virkelig vil børnefodbolden. Nu og i fremtiden vil vi arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud for på den måde at sikre, at vi har et rigtig godt børnemiljø til klubbens fodboldbørn. Det betyder også, at vi vil prioritere børnefodbolden i klubben både økonomisk og organisatorisk.

At være blevet DBU Børneklub er først og fremmest en måde, hvorpå vi som klub peger arbejdet med vores børnefodbold i en særlig retning. Forskellige fokusområder skal være med til, at vi sikrer, at børnene i klubben er sunde og glade fodboldbørn. Dette gælder eksempelvis: 

  • Vi har som klub en Børne Udviklings Træner, som er til for at hjælpe nye årgange i gang og hjælpe de eksisterende årganges træner teams. Skabe en rød tråd gennem klubbens børne årgange og være med til at sikre at alle har det sjovt, når vi spiller fodbold i Gauerslund IF. 
  • Vi har en Ungdoms ansvarlig, som hjælper ungdomsårgangenes træner teams. Hjælper med at udvikle klubbens ungdomshold og hjælper med til at der bliver snakket på tværs af årgange. 
  • Vi har en børnepolitik, som sætter rammerne for hvad vi kan forvente af hinanden, når vi snakker børnefodbold i Gauerslund IF. Se evt. her: https://www.gauerslundiffodbold.dk/om-klubben/boerne-politik/

DBU Børneklub er et tiltag, som er kommet sammen med DBU’s nye børnefodboldstrategi, som blev vedtaget i 2021. Målet er at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn. Det mål vil vi i Gauerslund IF Fodbold gerne bidrage til, og derfor har vi nu underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub og arbejde målrettet med vores børnefodboldtilbud.

Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Anders Thorbøl Andersen på: formand@gauerslundiffodbold.dk

Luk