Menu

Ny tribune på Danbolig Arena

image
11. april 2026 kl. 17:01

Gauerslund IF kan søndag d. 12. april 2026 indvie og tage en helt ny tribune i brug, når Danbolig Arena lægger bane til Gauerslund IF-hjemmekampe. 

Tribunen blev bygget lørdag d. 11. april af en frisk trup af seniorspillere krydret med et par old boys, som gav den gas på lægterne, så der i løbet af få timer blev skabt en helt ny sidde-tribune til det trofaste publikum til hjemmekampene på kunstgræsbanen.

Projektet blev muligt med støtte fra Banko, og tribunen blev bygget med inspiration fra den allerede tribune, der er placeret ved Boldskurret.

Meget passende, så er tribunen klar til kamp, når Jyllandsserieholdet søndag d. 12. april kl. 15.00 tager mod Rask Mølle OIF, så publikum kan heppe på de rødklædte Gauer-spillere med tanke på, at spillerne altså lørdag tog en tørn med bygge-projektet.

Serie 3 holdet kunne af gode grunde ikke deltage i byggearbejdet, da de holdet skulle spille udekamp mod Billund. Men med en flot fighterindsats og godt spil tog holdet en 3-2 sejr og dermed 3 solide point med hjem til Gauerslund.

  

Luk